Disse ting skal du huske, hvis du skal have bygget til

Flere og flere vælger at foretage ombygning og tilbygning af deres bolig, kontor eller noget helt tredje for på den måde at skabe fornyelse og slippe for f.eks. at skulle sælge og købe nyt – og det giver da også god mening, for med den rette køreplan, kan tilbygning og ombygning være fantastiske processer. Vi har lavet et væld af tilbygninger, så vi har meget erfaring når det kommer til tømrerarbejdet. Læs med her og få gode råd, så du allerede er godt på vej inden, du går i gang.

Inden du går i gang

Det vigtigste inden du starter et byggeriprojekt er, at du gør det klart, hvor stort dit projekt er. I løbet af disse overvejelser vil du med stor sandsynlighed også finde ud af, om der er behov for en stor tilbygning, eller om en mere simpel ombygning kan opfylde de samme ønsker og behov.

Her handler det f.eks. om at fastlægge, hvad der egentlig ligger til grund for ønsket om fornyelse, og om det f.eks. er brug for mere plads, eller om den nuværende plads blot skal udnyttes bedre.
Renovering råd og vejledning

Hvad koster en tilbygning?

Prisen på en tilbygning er afhængig af flere ting, som alle kan variere – også undervejs i bygningsprocessen. Prisen for en tilbygning regnes ofte pr. m2, og derfor er første ting, som har betydning for prisen, hvor stor din tilbygning skal være samt hvilket materiale, der vælges. F.eks. adskiller træ kvadratmeterpris og murstens pris sig meget fra hinanden, og kender du ikke på forhånd størrelsen på din tilbygning, er det ekstremt svært at estimere en pris.

Desuden er prisen på en tilbygning ofte afhængig af, hvilken type af rum, den enkelte tilbygning er tiltænkt. Er der f.eks. tale om, at en tilbygning skal bruges til et nyt køkken eller bad, kan prisen være højere end hvis tilbygningen skal bruges som skur eller garage. Vigtigst for at kende den egentlige pris på en tilbygning er altså, at der laves en nedskrevet plan over projektets størrelse og type. Husk desuden, at der ofte er ting, som er glemt i budgettet, og derfor bør du aldrig stole 100% på dine udregninger men ligge lidt til og trække lidt fra.

Hvad er prisen på en ombygning?

Hvor prisen på en tilbygning i høj grad er afhængig af tilbygningens størrelse, handler det med en ombygning i højere grad om at fastlægge, hvad der skal komme ud af ombygningen samt hvilket rum, der skal ombygges. Igen kan ombygning af rum som f.eks. badeværelse og køkken være ekstremt krævende, da der her er VVS-arbejde nødvendigt, mens ombygningen af skuret ofte kan laves rimelig simpelt.

Hvis du vil have en fast pris på en ombygning, er det en god idé at få en professionel partner som os med på sidelinjen – kompetente medarbejdere kan nemlig langt nemmere estimere den samlede pris, og derfor er endnu et godt råd at få et kyndigt firma med som hjælp – så kan du i hvert fald forberede dig bedre.

Tilbygning og ombygning af hus kan være omfattende

Det er ingen hemmelighed, at uanset om tilbygning og ombygning laves som gør-det-selv projekt eller udføres af professionelt personale, er det omfattende processer, der kræver en køreplan for, at det kan blive succesfuldt. Som det ovenfor er indikeret, er der enkelte ting, som er nødvendige at fastlægge allerede inden, at projektet startes, og hvis køreplanen desuden holdes opdateret undervejs, er de bedste vilkår for et tilfredsstillende resultat – og ikke mindst en behagelig proces – fastlagt.

Køreplanen for projektet bør – uanset om det er en tilbygning eller ombygning, der er tale om – indeholde f.eks. et estimeret budget, en arbejdsfordeling, realistiske overblik over materialer, størrelse og type samt en tidsplan, der ikke er overfølsom overfor ændringer, og som desuden bør afspejle den tålmodighed, der altid må danne grundlaget for en byggeopgave.

Vær ikke bange for at søge hjælp

Er du startet på tilbygningen selv, og kan du ikke komme videre, eller går du og overvejer, hvordan jeres ombygning skal foregå, er det ingen skam at søge hjælp hos en kompetent partner. Vi står f.eks. altid til rådighed med professionel rådgivning og vejledning uanset, hvilket projekt der er tale om. En fagperson kan ofte gøre den store forskel både, når det kommer til de forventninger, som der er, til det endelige resultat, men også når der er tale om eksempelvis uforudsete hændelser, de økonomiske poster og den forberedte køreplan.

Gode råd til ombygning og tilbygning
5 (100%) 2 votes